Sender du din bolig på værksted?

Bilen kommer gerne på værksted med jævne mellemrum. Den har en alarm, der fortæller, at nu er det tid til en tur hos mekanikeren. Men boligen - hvad med den?

Spørger man folk, om de sender deres bil på værksted med jævne mellemrum, svarer de som regel, at det gør de selvfølgelig.

Men spørger man dem, om deres bolig jævnligt får et eftersyn, så trækker de mere på det. Der er nemlig ikke nogen alarm, der bipper og fortæller, at nu skal taget tjekkes, kloakken gennemgås eller træværket mod syd have en omgang træbeskyttelse.

Omdrejningspunktet

Der er en tendens til at glemme at vedligeholde boligen. Den står der jo bare i modsætning til bilen, som man skal køre i hver dag. Men boligen er selve omdrejningspunktet i ens hverdag, og de fleste har lånt en masse penge til at købe den, så det er rigtigt vigtigt at holde den ved lige.

Faktisk behøver det ikke være så dyrt at holde boligen ved lige og derved også bevare dens værdi. Det er jo for mange den største og vigtigste investering i livet. Man kan simpelthen lægge en plan, som fordeler vedligehold, reparationer og udskiftninger over flere år.

Der findes firmaer, der tilbyder at hjælpe med at skabe et overblik, men man kan også tage kontakt til et lokalt håndværkerfirma og høre, om de kan hjælpe.

Fordel udgifterne

Der er absolut ingen grund til at gøre det værre, end det er. Det handler ligesom et boliglån om at fordele udgifterne over flere år. Så bliver det økonomisk overkommeligt, samvittigheden bliver god og der er færre bekymringer om, hvorvidt man får gjort noget ved det. Man har jo en plan og måske også en lokal håndværker, som man har en aftale med.

Så er spørgsmålet om der er råd til at få lavet det, som håndværkerne anbefaler, og dér er en tur forbi din rådgiver en god idé.

Det er helt enkelt. Kom ned og få en snak med din rådgiver. Man binder sig jo ikke til noget ved at tage en snak om den plan, som håndværkerne har lagt. Det kan tværtimod give ro i maven, og så er det hele også talt igennem.

Mere information: